Delebil
Så starter delebilsordningen i Thyregod
Tirsdag d. 7. januar 2025 lød startskuddet til delebilsordningen i Thyregod. Den dag fik Thyregod-Vester Borgerforening leveret bilen som nu har fast standplads på Center Thyregods parkeringsplads.
Ved overdragelsen var Jim Hoff fra Vores LokalAvis forbi, og artiklen kan ses her.
Bilen er en Susiki Swift, og som det fremgår af billederne er Vejle Kommune, Pagaard El og Brugsen Thyregod sponsorer på ordningen og har bannerreklamer på bilen.
Booking af bilen foregår på https://www.byensbil.dk/ som leder dig direkte til bookingsiden.
På siden finder du også alle oplysninger og praktisk information om hvordan du gør. Tryk blot på menuknappen (tre vandrette streger) og se alt om priser, medlemskab og ofte stillede spørgsmål (Q & A).
Har man yderligere spørgsmål kan man sende en mail til info@byensbil.dk eller kontakte dem på tlf: 4283 6940.
- Bilen kan både lejes på timebasis og via et medlemskab.
- Betal kun for dit forbrug, og book bilen fra en ½ time og op.
- Som medlem får du en lavere pris.
- Ingen bekymringer om værksted, sommer/vinterdæk, service osv. Husk også at du slipper for at have en bil stående som hvert år taber i værdi.
- Der er "Bilgaranti" hvis du booker bilen mindst to dage i forvejen, så du er altid garanteret en bil lige når du skal bruge den.