Generalforsamlingen d. 13. april 2023
Bilag vedrørende generalforsamlingen
Klik her for at se bestyrelsens beretning.
Klik her for at se and green project's slides.
Klik her at se EY's budgetpræsentation.
Klik her for at se bestyrelsens forenklede præsentation af revisorens følsomhedsberegninger.
Bemærk, at tallene i bestyrelsens præsentation er inklusive moms, og de baserer sig på fællesvarmen i fuld drift.
Konklusion: Budgettet for varmeprisen for et standardhus er 20.980 kr. pr. år. Hvis alle følsomhedsberegningerne går den gale vej, bliver det 24.760 kr. pr. år. Hvis det hele går den gode vej, ender det på 17.930 kr. pr. år.
Forskellen mellem yderpunkterne i følsomhedsberegningerne er 6.830 kr. pr. år eller 569 kr. pr. måned.
Vedtægtsændringer
Bestyrelsesforslag 1: Navneændring fra "Thyregod-Vester Fællesvarme a.m.b.a. til "Thyregod Fællesvarme a.m.b.a."
Bestyrelsesforslag 2: Formandsvalg skal ikke ske på en generalforsamling, men den valgte bestyrelse konstituerer sig selv.
Der blev stemt om begge forslag under ét, og der var meget stort flertal for at vedtage begge forslag. Men vedtægterne kræver, at der skal være fremmødt mindst 50% af de stemmeberettigede i selskabet. Det var der ikke. Derfor skal der afholdes en ekstraordinær generalforsamling senest 4 uger efter generalforsamlingen d. 13. april, hvor forslagene skal til afstemning igen. Såfremt der på den ekstraordinære generalforsamling blot er almindeligt flertal for at gennemføre de to forslag, så er de dermed vedtaget, uanset hvor mange der møder frem og stemmer.
Valg til bestyrelsen
Der var genvalg til Christian Feder og Jean Darly uden andre kandidater.
Iben Højgaard blev valgt ind i bestyrelsen uden modkandidater. Hun indtræder i Jakob Thiesgaards sted for 1 år, idet han er udtrådt af bestyrelsen som følge af, at Vesterlund, hvor han bor, er udgået af projektet.