Nordisk Natteravnedag
Er du forælder til en teenager og vil du være med til at skabe tryghed ude i byen, kan du altid ringe eller skrive til os og blive en del af natteravnene i byen.
Hvad gør en natteravn? Vi snakker med de unge mennesker, og hvis der skulle være en enkelt, der har fået det skidt, hjælper vi gerne med at kontakte forældre. Vi er der for kun at skabe tryghed rundt om i byen, hvor de unge hænger ud. Så kan du afse et par aftener (fredag eller lørdag - nu også til ungdomsklub tirsdag eller torsdag samt mandag og onsdag i Thyregod) i kvartalet, kan du være med til at passe på vores unge i byen. Vi glæder os til at høre fra dig.