Hvor ligger Thyregod?
Et levende samfund i Midtjylland
Thyregod og Vesterlund er beliggende i den nordlige del af Vejle Kommune. De to byer har traditionelt været knyttet til hinanden, og sådan fungerer det stadig.
De to sogne - Thyregod-Vester Sogne - har fælles præst og skole, og mange foreninger har stadig navne, der viser, at de har medlemmer begge steder. I de to sogne er der ca. 2400 indbyggere, heraf bor ca. 1200 i Thyregod by og ca. 150 i Vesterlund by.
Både Vesterlund og Thyregod er præget af aktive og engagerede beboere, der i fællesskab gør en indsats for at skabe aktiviteter og udvikling i lokalsamfundet.